Kontrol af vandmålere

Oksby & Ho Vandværk har i henhold til gældende lovgivning om kontrol af vandmålere et kontrolsystem baseret på stikprøvekontrol af målere. Formålet med kontrolsystemet er, at afregning af vandforbruget sker på betryggende og ensartede vilkår for den enkelte forbruger.

De vandmålere som monteres er alle typegodkendte og verificerede på fabrikken. Dette betyder, at målerne overholder myndighedernes krav og at målerne er testet på laboratorium.

Du har derfor god sikkerhed for, at den måler vi sætter op hos dig måler rigtigt når den bliver sat op. For at sikre, at målerne ikke på et senere tidspunkt måler forkert, fører vi løbende kontrol med vores målere i drift.

Du er altid velkommen til at få testet den opsatte vandmåler på laboratorium, hvis du mener at vandmåleren måler forkert. Ligger målerens nøjagtighed udenfor det acceptable niveau, betaler vi for testen og regulerer dit forbrug. Ligger målerens nøjagtighed derimod indenfor det accepterede niveau, vil vi fremsende en regning for testen. Alle test udføres af et akkrediteret målerlaboratorium.

 

Udskiftning

Det er grundejerens ansvar at sørge for at installationerne kan tåle udskiftning af vandmåler. Selve vandmåleren er Oksby & Ho Vandværks ejendom. Den øvrige vandinstallation på ejendommen er ejerens ansvar.

Inden vi kommer på besøg er det derfor dit ansvar at sørge for, at der kan lukkes for vandet, og at der ikke er tæring på rørene. Hvis din vandinstallation ikke er i orden, skal du få en autoriseret vvs-installatør til at reparere installationen. Dette arbejde udføres ikke af vandværket.

Ligeledes er det dit ansvar, at sørge for plads omkring måleren, når denne skal udskiftes. Vaskemaskiner, møbler o.a. skal derfor flyttes inden vi kommer for at skifte måleren.