Historik og tiltag på vandværket fra 1967–2019

Vandværket blev bygget i 1967 og her en beskrivelse af senere udbygning og andre tiltag.

1969                     Ho medtaget som forsyningsområde.

1971                     1. udvidelse af vandværket (bygninger).

1973                     Mosevrå og Bordrup medtaget som forsyningsområde.

1980                     2. udvidelse af vandværket (bygninger).

1988                     Filteranlæg 4 igangsættes.

1989                     Bundfældningsbeholder til skyllevand etableret.

1989                     Nødstrømsgenerator anskaffet.

1990                     Kontor etableret hvor filter 1 var før.

1993                     Ny 1.500 m3 rentvandsbeholder etableret.

1996                     Husbjerg grøft rørlagt på strækning ved vandværk og til Ho bugt 
                              for udledning af skyllevand efter bundfældning.

1998                     Filteranlæg 3 etableret.

1999                     Pumpehus bygget med nyt udpumpningsanlæg.

2002                     Ledningskort digitaliseret.

2004                     Ombygning af filter 2 med nyt materiale i forfiltre og efterfiltre                 

 
2005-2006 
   
Vi har her foretaget en ombygning af for filter 3-4 og fået Inka-blæsere monteret til beluftning af vores vand, i stedet for iltningstrapper, således at man nu kan fjerne jernet uden nogen form for kemikalier (aluminiumssulfat). Vi har ligeledes fået overvågningskameraer monteret rundt omkring på vores vandværk, således at hvis vi får en indbrudsalarm, kan man med det samme se, om der er uvedkommende på vandværket og agere ud fra det, da jeg kan se det hjemmefra. Vi har også fået en hjemmeside så vi kan informere vores forbrugere, via internettet.


2007-2008
    
Vi har fået ny styring til alle funktioner for behandling af vandet, fra råvand til drikkevand og vi har også fået ny styring til udpumpning af rentvand til forbrugerne. Vi har i samme forbindelse fået nye el-tavler og etableret automatisk opstart af generatoren ved strømsvigt.

Vi har etableret en VPN tunnel hjem til driftsbestyreren, så han kan styrer vandværket hjemmefra, hvilket betyder en hurtig reaktion ved driftsforstyrrelser og dermed en bedre garanti for rent drikkevand og forsyningssikkerheden.

 

2009             
Vi har udskiftet overbygningerne til vores 5 boringer og fået fremstillet en speciel sokkel, således at vi undgår indtrængen af overfladevand, smådyr og insekter. Samtidigt har vi fældet træer og buske i en radius på 5 til 10 m omkring vores boringer, så vi undgår at rødderne ødelægger dem.

Vi har også fået monteret et rustfrit net for indsugning ved Inka-blæserne, for at undgå insekter og andet i vores vand.

Da vi er af den opfattelse at det er vigtigt at bestyrelsen hele tiden er maksimalt  informeret og at de kan følge med i hvad der sker på vandværket, både driftsmæssig og økonomisk, har vi udarbejdet en bestyrelseshåndbog hvor man kan finde al den information man som et bestyrelsesmedlem har brug for.

Samtidigt har vi sat et arbejde i gang med at finde ud af en eller anden form for et vedligeholdelsesprogram, således at vi kan skemalægge og strukturere vores vedligehold og samtidigt dokumenterer dette.

 

2010              
Vi har i samarbejde med Roba IT fået etableret et vedligeholdelsesprogram, hvor vi kan skemalægge og dokumentere driften på vandværket.

Vi har ligeledes ombygget vandværket således, at man ikke længere skal igennem vandværket, for at komme ind til os på kontoret, det gør at det nu kun er dem, som har et ærinde inde på selve vandværket, der har adgang dertil og man derfor vil kunne tage de forholdsregler, der er nødvendige, for at undgå en eventuel forurening. Vi har i samme omgang fået etableret dobbeltdøre til hver filtersektion og etableret en ny trappe og sluse op til Inka-blæserne, således at hver filtersektion nu står som en lukket enhed.

Vi har ligeledes fået renset og tilset vores rentvandstanke af JH dyk og fået lavet en tilstandsrapport af samme. I forbindelse med tilstandsrapporten, har vi fået udskiftet alle vores luger og dæksler til de 3 rentvandstanke, således at vi nu har dobbeltkarme på rentvandstanken udenfor og alle karme er forhøjede inde på værket.

Vi har også fået udfærdiget en tilstandsrapport på bygningerne, hvilket har medført udskiftning af en del fuger, reparation af revner og flere udluftninger i muren.

Der er i 2010 taget beslutning om at renovere en boring om året. Vi er startet med boring 2 som er blevet totalrenoveret, ved at foretage en overboring af den gamle boring og alt er udskiftet til nyt.

Vi er i 2010 blevet omfattet af en ny vandsektorlov, alle vandværker, der pumper mere end 200.000m3 ud om året, er underlagt den nye lov og samtidigt er vi blevet skattepligtige efter selskabsloven. Det gør bestemt ikke vandet billigere for os, men derimod komme til at koste os omkring 150.000 til 200.000kr. om året til øget administration, øget revisoromkostninger, årlig afgift til Forsyningssekretariatet og dertil kommer, at vi ud over det vil blive beskattet af et eventuelt overskud.    

 

2011              
Man har på et bestyrelsesmøde i foråret besluttet at udskifte de nuværende målere (3.200 stk.) til digitale målere, som vi kan aflæse med en håndholdt computer. På den måde undgår vi, at en stor del af det årlige forbrug er skønnet og  derfor få et mere retvisende årligt forbrug med det nye system. Vi starter i 2011 med 1.000 stk., 2012 med 1.000 stk. og 1.200 stk. i 2013.

I 2011 vil vi også skiftede vi vores forbruger og økonomisystem ud fra Microwa, til et system der hedder Navision.

Vi har i 2011 flyttet boring 1, som var placeret i kælderen og derfor ikke muligt at renovere, udenfor og her etableret en hel ny boring.

                       

2012              
Vi har i 2012 renoveret boring 3, med nye rustfrie stigrør og pumpe, samt udskiftet rørene over jorden til rustfrie rør, så boringen i dag fremstår som ny.

Vi har i længere tid fået flere henvendelser omkring brunt vand. Da vi i 2006 valgte at fjerne aluminiumssulfat fra vores vandbehandling, steg vores farve tal i vandet fra 7 til 20, grænseværdien ude hos forbrugeren er på 15. Farven i vandet er i modsætning til aluminiumssulfat ganske ufarlig, så vi har her med et rent optisk problem at gøre. Vi må dog erkende, at efterhånden som flere  får installeret spa og pool i sommerhusene, er det blevet et problem for den del af vore forbrugere. Det er derfor besluttet igen at undersøge markedet for en løsning på at reducere farve tallet. Vi fandt frem til via vores rådgiver, at det var muligt at reducere farve tallet ved at tilsætte ozon, men det viste sig at være ret dyrt, nemlig 4,2 million kroner og samtidigt ville omkostningerne ved brug af ozon i vandbehandlingen være for store.

Vi har i 2012 indført et varslingssystem der hedder Blue Idea, hvor vi via sms'er kan varsle forbrugerne ved drifts forstyrrelser og  sende almindelig information. Hvis man enten har hemmelig nr. eller har en arbejdstelefon, der ikke er registreret via ens hjemmeadresse, kan man tilmelde sig ordningen på vores hjemmeside under sms service. Vi har i 2012 skiftet yderligere 1.000 af vores målere, til digitale målere.

 

2013              
Vi har i 2013 renoveret boring 4, med nye rustfrie stigrør og pumpe, samt udskiftet rørene over jorden til rustfrie rør, så boringen i dag fremstår som ny.

Vi har fået  nyt tag  over den del af bygningen, der dækker filter 3 og 4, da det gamle var utæt.

Vi er i 2013, fortsat med vores søgning efter at løse problemet med at reducere farve tallet og er her blevet bekendt med, at der er et firma i Holland som hedder Vitens, som kan reducere farvetallet ved hjælp af ionbytning og salt. Vi har undersøgt sagen, men her viste det sig desværre også at være for dyrt, nemlig 6,2 millioner kroner.

Vi har i 2012 haft et alt for stort vand tab  i vores ledningsnet og har derfor foranlediget en undersøgelse af vores ledningsnet, med henblik på at reducere vandspildet. Undersøgelsen er foregået i foråret 2013 og har resulteret i, at vi har fået repareret flere utætheder og skiftet nogle skydeventiler. Vi har i samme forbindelse besluttet, at vi skal undersøge hvordan vi kan sektionere vores ledningsnet, således vi fremover har nemmere ved at lokalisere et eventuelt spild. Det er igangsat her i 2013 og vi forventer at have projektet klar i 2014.

Der er i 2013 kommet en ny bekendtgørelse fra Miljøministeriet, hvori der står,  at inden udgangen af 2014 skal den driftsansvarlige på et vandværk have gennemført et kursus i vandværksdrift og  et kursus i hygiejne, samt at vandværket skal have indført et ledelsessystem. Det er sket på Oxby og Ho Vandværk. Driftsbestyreren har gennemført begge kursusforløb og vi har indført FVD's  ledelsessystem Tethys.

Det er ligeledes besluttet at renovere vores Inka-blæsere og  rummet hvori de står.  Det vil foregå ved, at vi rørfører indsugningen samtidigt med, at vi opsætter nogle filtre som luften skal igennem, inden det kommer i berøring med vores vand i Inka-blæserne og derved mindske risikoen for en eventuel forurening. Vi vil samtidigt renovere rummet hvor Inka-blæserne er placeret, ved at beklæde loft, vægge og lægge fliser på gulvet. Renoveringen forventes færdig sidst i 2014.

Vi har i 2013 fået sikret mod lynnedslag, så det overholder de krav, forsikringen har for dækning af en eventuel skade og samtidigt undgår vi driftsforstyrrelser på grund af samme. Vi har i 2013 fået de sidste 1200 digitale målere opsat, og det medfører, at igen længere skal aflæse deres måler ved årsaflæsningen. Det er dog stadig forbrugerens eget ansvar, at holde øje med deres vandforbrug og kontrollere målerstanden med henblik på at undgå eventuelt spild.  

 

2014
Vi har i 2014 renoveret boring 5, med nye rustfrie stigrør og pumpe, samt udskiftet rørene over jorden til rustfrie rør, så boringen i dag fremstår som ny.

Beredskabsplanen er også blevet opdateret her i 2014, da nogle af vores kontakter har fået nyt telefonnummer. Hvis du har printet beredskabsplanen ud tidligere, skal du være opmærksom på ændringerne, den opdaterede udgave findes på hjemmesiden under praktisk info.

Som følge af de tiltag vi har foretaget, hvad angår vores ledningsnet i 2013, har det vist sig at 2014, er et år med en markant forbedring af vores spildprocent på ledningsnettet, vi er gået fra et spild på 10,5 % i 2013, til 6,4% i 2014.

Vi har i 2014 fået lavet en kalibreringsrapport og en ledningsnet model, for senere at kunne dele vores ledningsnet op i 8 sektioner. Det vil fremover gøre det meget nemmere og derfor også hurtigere, at lokalisere en eventuel lækage.

I 2014 har vi også fået løst problemet med ammoniumfjernelse i filter 2. Vi har i et stykke tid haft problemer med ammoniumfjernelsen i filter 2, og derfor har vi fået lavet nogle undersøgelser der kunne identificere hvad problemet var. Det viste sig, at man kunne løse problemet ved at forhøje kanterne på efterfiltrene og lægge 30 cm. mere filtermateriale på.

Vi har i 2014 fortsat gang i renoveringen af Inka-blæserne og rummet hvor i de er placeret, men sæsonen med mange turister og dermed høj udpumpning gør desværre, at renoveringen vil strække sig ind i 2015, da vi ved noget af det arbejde der skal udføres, er nødsaget til at lukke helt ned for produktionen, for ikke at risikere en forurening. Vi forventer at færdiggøre renoveringen i foråret 2015.

Vi har i 2014 fortsat vores søgen efter en metode til at reducere farvetallet i vores vand. Vi har fået foretaget forskellige undersøgelser og forventer at finde en mulig løsning i 2015 - 2016. 

 

2015
Vi er endelig her i 2015 blevet færdige med renoveringen af Inka-blæserne og de tilhørende lokaler.

Inka-blæserne og det tilhørende rørsystem fungerer nu som et lukket system, hvor luften filtreres gennem nogle posefiltre, inden det kommer i forbindelse med vores vand. Vi har ligeledes skiftet de gamle blæsere ud med nye og ved alle luftindtag og afblæsninger, har vi monteret rustfrie kasser, som er monteret  med et helt fint rustfrit myggenet. 

I rummet på 1. sal hvor Inka-blæserne er placerede, har vi renoveret vægge og lofter og samtidigt er der lagt fliser på alle gulve, så rummet nu fremstår pænt og nydeligt.

Vi har i 2015 fået lukket vores filtre af, ved at montere nogle vinduespartier, alle de steder hvor der før var åbent ind til filtrene. Der er samtidigt monteret et system der udskifter luften, når rå vandet kommer ind på filtrene, samtidigt med at det udligner trykket for samme. Aflukningen af filtrene gør at vi har reduceret faren for en forurening væsentligt.

Vi har i 2015 lavet en sektionsopdeling af vores ledningsnet, ved at montere 6 sektionsbrønde. Vi har placeret 2 brønde i Ho, således at vi nu har 3 sektioner der. I Blåvand har vi placeret 4 brønde, således at vi har 5 sektioner der. Det giver os 8 sektioner i alt, som vi kan aflæse hver for sig.

Det gør at ved en eventuel forhøjet udpumpning fra vandværket, kan man gå ind på de enkelte sektioner, for at se om det er der man har forhøjelsen og så nøjes med at undersøge det specifikke område for et eventuelt brud. Det gør at man kan finde et brud tidligere end tilfældet har været før og man derved minimerer risikoen for følgeskader og en eventuel forurening som følge af bruddet.

Beredskabsplanen er også blevet opdateret her i  2015. Grunden til opdateringen er, at Gunnar Lange der før var formand for bestyrelsen er holdt som formand og udtrådt af bestyrelsen. Den nye formand er Leif Bjerre. Hvis du har printet beredskabsplanen ud tidligere, skal du være opmærksom på ændringerne, den opdaterede udgave findes på hjemmesiden under praktisk info.

Vi har i 2015 haft ekstern leverandør til at gennemgå vores rent vands tanke og udfærdige en tilstandsvurdering/kontrol.

Vi har i 2015 fået lavet en tilstandsrapport af vandværket. Tilstandsrapporten har til formål at få andre øjne på hvilken stand vandværket er i, og skal også bruges med hensyn til den risikovurdering, vi ifølge Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 132 af 08-02-2013, skal indføre på vandværket.

Vi har i samme anledning fået hjælp fra ekstern udbyder, til at implementere risikovurderingen i Tethys, som er vores ledelsessystem, i samarbejde med driftsbestyreren på vandværket.

Det er gjort, for at få den mest retmæssige bedømmelse af de forskellige risici, der måtte findes på de forskellige elementer af vandværket. 

Vi har i 2014 og 2015 fået foretaget en del undersøgelser af vores vand, med det formål at nedsætte farvetallet og vi mener nu, at vi muligvis har fundet den rigtige løsning på problemet.

Vi vil derfor her i 2015 få bygget et mini filteranlæg i forholdet ca. 1:1000 og lave et pilot forsøg, hvor vi kan forsøge os med tilsætning af brintoverilte og jernsulfid, og finde det rigtige forhold for dosering af samme.

Brintoverilte (brintperoxid H2O2), er et kemikalie der spaltes til vand og ilt, når vi tilsætter det til vores vand og jern sulfatet er noget som i forvejen findes i grundvandet og som igen fjernes ved filtrering, altså en neutral løsning med hensyn til tilsætning af kemikalier.

Hvis forsøget viser sig at have den ønskede effekt, vil det danne grundlag for en større ombygning af vores filtre og måden hvorpå vi skal filtrere vandet.

Vi vil i stedet for at filtrerer vandet 2 gange, fremover bruge den volumen vi har i vores efter filtre, til at filtrerer vandet 3 gange.

Samtidigt skal vi forhøje siderne i for og efter-filtrene for at kunne lægge mere filtermateriale på, så vi får en større højde på filtrene og dermed også en længere opholdstid for vandet i filtrene.

Vi vil samtidigt være nødsaget til at udskifte filtermaterialet i både for og efter-filtrene til noget med mindre korn størrelse, for at opnå den ønskede effekt.

Efter at have kørt pilotforsøget hen over foråret 2015, har det vist sig at være en succes, vi kan forbedre vandkvaliteten væsentlig på 3 parametre:

Turbiditet, NVOC og farvetallet.

Efter at vi har modtaget tilladelsen fra Varde Kommune i november 2015, er ombygningen som nævnt ovenfor, sat i gang her i efteråret 2015 og vi regner med at det varer frem til sommeren 2016. 

 

2016
Sidst i december 2015, var vi færdige med ombygningen af filter 2 og i februar måned 2016 var filter 3 også ombygget.

Begge filtre skal herefter køres rene for bakterier, mangan og ammonium. Det sker ved at man kører råvand igennem filtrene og direkte ud i naturen, indtil de overholder alle kriterierne, der gælder for rent drikkevand.

Det viser sig, at vi relativ hurtigt kan overholde de før omtalte kriterier og derfor kan starte op på ombygningen af filter 4 lige efter påske, for at være klar til at forsyne vores forbrugere når højsæsonen starter.

I maj 2016 er pilot forsøget fuldt implementeret på vandværket i fuld skala og vi kan nu forsyne vores forbrugere med drikkevand af en væsentligt bedre kvalitet hvad angår farvetal (fra 22 til 10), turbiditet (fra 0,2 til 0,03) og indholdet af NVOC (fra 4 til 2,8).

For yderligere information omkring vores vandbehandling, se artikel af Stine Bærentzen fra Danske Vandværker. Findes på vores hjemmeside under Aktuelt

Vi har under processen bygget vores lager og en del af værkstedet på vandværket om til et kemirum, for at kunne håndterer de kemikalier vi tilsætter, således at vi opfylder lovens krav omkring håndtering af samme.

Ifølge tilstandsrapporten fra 2015, (se under praktisk info og derefter kvalitetstjek af vandværket), var der nogle skader på den udvendige del af bygningen, de er blevet udbedret i 2016.

Vi har i 2016 fået et hegn op rundt omkring vores rentvandstank på 2,2m i højden. Det er sat op på grund af mange alarmer (udkald) grundet dyr der befinder sig på rentvandstanken. Vi har samtidigt undgået at skifte membran på toppen af rentvandstanken, da vi ikke længere har den trafik på tanken. Nævnt som et punkt i tilstandsrapporten. 

 

2017
Vi har i 2017 fået opført en lille tilbygning ud fra kemirummet, da det har vist sig, at der var for lidt plads til at håndtere kemikalierne på i det eksisterende rum. Det er samtidigt blevet nemmere for både os og for vognmanden, når vi får leveret kemikalierne.

Vi har i 2017 skiftet alle vores råvandsmålere ved indgang råvand i kælderen, da de gamle var ved at være udtjente og displayet på dem var gået i stykker.

Vi har her i 2017 været udsat for et cyberangreb. Vi fik et firma, der hedder PRUEBA Cyber Security til at gennemgå vores computere og få dem renset for, hvad der måtte være i dem af spam og samtidigt vejlede os i, hvordan vi kunne gøre vores IT mere sikkert. Angrebet skyldtes en usikker forbindelse fra vandværket og til vores hjemmecomputere. Angrebet er meldt til Politiet.

Vi har i 2017 også fået monteret en ekstra rentvandspumpe for at øge sikkerheden, hvis der skulle gå en pumpe i stykker i de spidsbelastninger, vi har om sommeren.

  

2018
I forbindelse med det cyberangreb vi havde i 2017, fik vi nogle ideer til, hvordan vi kunne øge sikkerheden omkring vores IT. Det har vi taget til os og skiftet al vores IT her i 2018. Annemarie og jeg selv har nu fået en bærbar computer, som vi skal tage med os hjem hver dag til fyraften. Det gør, at der ikke længere er nogen forbindelse, fra vandværket og hjem til os privat, samtidigt med at computerne ikke længere skal stå tændt hele døgnet ude på vandværket i tilfælde af, at vi skal kunne komme på hjemmefra. Det har samtidigt gjort at vi ikke er så følsomme for indbrud på vandværket.

Den ombygning vi lavede af vores vandbehandling i 2015 og 16, hvor vi begyndte at tilsætte jernsulfid, har gjort at vi overskrider parameteret for aggressivt kuldioxid. Vi har derfor i 2018 fjernet 10 cm af filtersandet i de tre efterfiltre, for derefter at fylde 10 cm Nevtraco (kalk) på samme. Det har løst problemet, og vi har ikke længere overskridelser med hensyn til aggressivt kuldioxid. Vi skal dog en gang om året efterfylde med Nevtraco for at holde parameteren for aggressivt kuldioxid under grænseværdien.

Før vi lavede om på vores vandbehandling i 2015 og 16, skete en del af vandbehandlingen på vej gennem ledningsnettet. Det har nogle steder på ledningsnettet afsat sig sine spor med aflejringer af humus, hvilket er helt ufarligt, men det kan give nogle små partikler af humus, som kan ses i vandet.

Vi fik dengang at vide fra vores rådgiver, at det ville fortage sig efterhånden som der var forbrug på ledningsnettet og at vi jo ikke rent praktisk og økonomisk kunne sende en svamp igennem for at rense rørene på alle 121 km ledningsnet. Vi har dog i 2018 været nødsaget til at gøre det på en strækning til Ho (7 km) og ved Gl. Mælkevej. Vi har ligeledes skyllet nogle strækninger igennem kun med vand for at afhjælpe generne. Vi har nu haft to somre med stort forbrug, så jeg tror at efter sommeren 2019 vil problemet være forsvindende lille.

 

2019
Vi har i 2018 haft svært ved at overholde grænseværdierne for jern i vores udledning af skyllevand. Det har vist sig, at når vi har vores spidsbelastninger til påske, sommer og omkring jul og nytår, kan vi ikke overholde de 12 timers henstand, som skyllevandet skal have for at overholde grænseværdierne, inden vi lukker det ud i Husbjerg grøft, og som følge heraf, er vi i gang med at etablere et anlæg for tilsætning af Jernclorid til skyllevandet. Det gør at det slam der er i skyllevandet bundfælder hurtigere og derfor ikke skal have så lang henstand før udledning. Anlægget forvendtes færdig sidst i maj.